Sidste arbejdsdag for en populær kirkesanger


Søndag d. 23. august var sidste arbejdsdag for den meget afholdte kirkesanger i Egernsund Christian Vestergaard. Christian har været kirkesanger i Egernsund i 40 år, 25 år som afløser og de sidste 15 år som fastansat. Da den sidste salme var sunget og han havde bedt udgangsbønnen, blev han hyldet af hele menigheden. Kirken var fyldt. Der blev holdt en tale af organisten, der på personalets vegne overrakte gaver med tak for mange års samarbejde. Også tidligere provst Lorenz Christensen dukkede op, og også han havde gaver med og holdt en lille fornøjelig tale. Tidligere formand Margit Kristensen holdt en meget personlig tale for Christian, og takkede på sognets og Borgergruppens vegne for hans store indsats, og hun overrakte ham gaver og et diplom for mange års tro tjeneste, med ordene: ”Du har egentligt fortjent Dronningens Fortjenestemedalje”.

Efter at Christian var blevet hyldet af hele menigheden, takkede han for den store opmærksomhed, og beklagede at han stopper nu, men jeg vil hellere gå nu mens det går godt.

for som han tidligere har sagt, så er det ikke sjovt længere, med hentydning til den kirkestrid der fik ham til at tage beslutningen.

På trods af at det var en sørgelig dag, blev der taget ordentligt afsked med Christian.


Læs Margits tale


   Organist Otto Andersen siger tak for godt samarbejde fra hele personalet                      Lorenz P. Christensen siger også tak for godt samarbejde

  Tidligere formand Margit Kristensen holdt en meget personlig tale for Christian                    Knus og gaver på sognets vegne


                           En populær kirkesanger har haft sidste arbejdsdag i Egernsund  Kirke