Kære Birgitte

På Maja, Tinna, Christian, Otto, Heidis, æ suppleanter,  og egne vegne og ikke mindst fra eller dem der er mødt op i dag, vil jeg gerne sige tak for din arbejdsindsats i den korte tid du har været her som præst i vores sogn.

Man må da sige at det da virkelig er en stor personlighed vi tager afsked med i dag – tænk at fortrænge statsministeren fra forsiden af avisen. Det er da noget der vil noget.

Når jeg tænker på dig Birgitte, så kommer jeg i tanke om 3 forskellige linjer fra 3 forskellige sange fra den danske sangskat.

”På det jævne på det jævne, ikke i det himmelblå” synes jeg passer rigtig godt på dig. Det er nemlig ligesådan du er. Helt nede på jorden hos os andre og samtidig er du en af de personer som slet ikke skal anstrenge sig for at være der. Sådan er du bare og det er rigtig dejligt, det har vi virkelig sat stor pris på. Du taler samme sprog som os alle og det er der altså ikke alle præster der evner, men det gør du. Du fandt dig lynhurtig tilrette og fik på ganske kort tid forøget kirkegangen helt enormt. På grund af din personlighed.

”Du som har tændt millioner af stjerner” er den næste linje som også passer helt perfekt til dig. Måske ikke lige millioner men du har tændt rigtig mange stjerne her i vores lille sogn og blandt dine sognebørn. Alle – eller næsten alle – ser en stor stjerne i dig og din måde  at holde gudstjeneste på og ikke mindst på dine hjemmebesøg har du tændt stjerner for dem hvis stjerner var slukket da de  måske lige havde mistet et kært menneske.

”Kæmp for alt hvad du har kært” Denne tredje linje har fået en helt speciel mening – både for dig og os alle i sognet i den sidste tid. Du har helt fra starten slet ikke lagt skjul på at Egernsund og specielt vores kirke var det du ville kæmpe for og det du holdt af helt ind i dit hjerte. Her havde du besluttet at du ville blive og gøre en indsats. Du har jo udtalt at da du startede var det næsten som at komme hjem.

Sådan skulle det desværre ikke gå og det er vi alle der er mødt op her i dag utrolig kede af.

Til fastelavn – som det jo er i dag – er det jo kutyme at man klæder sig ud så andre ikke kan se hvem man er. Nogen er altid klædt ud så man ikke kan se hvem de er, men ikke dig. Du klæder dig ikke ud,  du viser altid hvem du er også selv om du har præstekjolen på . Vi er aldrig i tvivl om hvad du mener og hvad du har af holdninger. Du holder fast ved det du tror på indtil andre fortæller dig at nu må du godt forlade arenaen.

Ikke mindst for mig personligt er det svært at stå her i dag. Jeg kan huske hvor glad jeg var da jeg skrev din indsættelsestale og notitsen i vores kirkeblad da du tiltrådte. Tænk hvor var vi alle glade dengang.

I dag sidder vi så her og tager afsked med et menneske som vi alle holder så meget af. Det kan da ikke være rigtigt, men det er det og kun de højere magter kan hjælpe os, så det der er ved at ske, ikke sker.

Jeg har talt med mange i den sidste tid og nogle stykker har fortalt at de har bedt til Gud for at få hjælp. Det fortæller jo alt.

Kære Birgitte – Jeg vil slutte med at citere sidste vers fra en af mine yndlingssange ”Du kom med alt det der var dig” af Per Warming.

At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det der smerter.

Og kærligheden er og bliver, og hvad end hele verden sir, så har den vore hjerter.

Og vore hjerter – dem har du, det skal du vide.

Vil du godt komme herop og få overrakt en lille buket.

 Jeg vil gerne meddele til hele forsamlingen at pengene ikke er taget af kirkekassen – vi har selv betalt.