Kære Biskop Niels Henrik Arendt

Jeg har nu sendt dig min orientering fra menighedsrådsmødet/menighedsmødet den 18. Februar 2009.

Der er lavet to indledninger da jeg ikke vidste om menighedsrådet var enige i at der skulle holdes et menighedsmøde under et specielt punkt på dagsordenen. De var blevet spurgt men ikke svaret tilbage så derfor de to forskellige indledninger. De sagde dog ja inden vi startede mødet da vi jo ellers skulle have indkaldt menigheden èn gang til. De 25 underskrifter var på plads iht lovens § 41. I øvrigt blev mødet startet uden at jeg var tilstede i lokalet.

Jeg har meget svært ved at forstå at man kan skrive under på en erklæring efter § 7 hvor der bla. Står at man skal sørge for at byde gode vilkår for menighedens liv og vækst og så gør det lige modsat. Samtidig har jeg fået et brev fra et menighedsrådsmedlem hvor der står at man er ”revnende ligeglad med hvad byen mener” så er det jeg bliver ked af det, hvad vil man så i et menighedsråd? Kan det være magt?

Det er svært at gennemskue hvad vi er oppe imod i vores lille sogn. Hvorfor siger man ikke at man er missionær og arbejder for Indre Mission og at man vil det og det. Der er så mange usandheder og fortielser som vi slet ikke kan håndtere eller gennemskue. Hvis folk bare var ærlige og forklarede tingene så ville der ganske givet også være en form for forståelse, men det har ikke været muligt. Jeg har læst formanden for Indre Missions årsberetning og den indeholder så mange ting som slet ikke relaterer eller passer til det vi som sogn og menighed står for. Der må meget gerne sidde èt enkelt medlem af Indre Mission i vores menighedsråd, det har jeg slet ikke noget imod, men nu er der altså blevet for mange.

Der er kommet så mange tilkendegivelser fra sogne rundt omkring i de seneste dage og alle håber på at der findes en løsning så vi alle bliver glade igen. Samtidig mener de at Egernsund måske er udset af Indre Mission til at være den nye højborg. Kan det være sådan? Der er jo kommet nye menighedsråd rundt omkring os hvor Indre Mission næsten ikke er repræsenteret længere.  

En borger her i byen fortalte at han for et lille års tid siden havde købt sit hus og at han var nødt til at byde over tre gange for at få huset. Det viste sig at den anden der var interesseret i huset var Indre Mission, det var et eller andet med et kontor, mere vidste han ikke.

Det kan godt være at det hele lyder som èn stor klagesang men alle i byen er dybt bekymrede. Mange mange har ringet og beklaget at de ikke kunne være med til mødet i onsdags, men hvis der var brug for hjælp så skulle de nok stille op. Folk jeg møder på gaden har fortalt mig at de de seneste par dage har bedt  Gud om hjælp. Da blev jeg virkelig rørt langt inde i mit hjerte.

Der er vel ikke så meget mere at skrive i sagen. Margrethe Wind var jo med så hun har jo fortalt sin oplevelse af mødet.

Med hensyn til min og kassererens udtrædelse af menighedsrådet samt de tre stedfortrædere som ikke ønsker at komme ind i menighedsrådet, er jeg helt på det rene med hvad menighedsrådsloven siger der skal gøres i sådanne sager og hvordan fratrædelserne skal ske og ikke ske. Èn ting er klar vi trækker os alle sammen på den ene eller anden måde, da ingen ønsker et samarbejde. Jeg går ud fra at anmodningerne skal sendes til menighedsrådet først eller skal de direkte til Biskoppen.

Kære Biskop. Jeg beder på hele sognets vegne. Hjælp os – er der ikke en udvej? Kan fire personer sidde alene tilbage, det vil jo være svært med et udfyldningsvalg. Kan man have et menighedsråd siddende som ikke ”passer til sognet”. Vi ønsker alle af hele vort hjerte at beholde Birgitte og få et godt og velfungerende kirkeliv og menighedsråd som hun var en stor del af. Hele sognet er blevet belært om vigtigheden at møde når kirken kalder til møder mv, i hvert fald når der er orienterende møder omkring et valg og det er de godt klar over er meget vigtigt.

Tænk, i mange kirker går kirkegangen tilbage – her hos os går den frem.

Dog er det jo nok sådan at hvis de fire får lov til at sidde tilbage, så dør kirkegangen i Egernsund.

I dag holder vi afskedsgudstjeneste for Birgitte. Det er en kort gudstjeneste da børnene skal slå katten af tønden. Èn ting er sikkert, kirken vil være fyldt til sidste plads. Tænk at vi skal tage afsked med en præst som er rigtig lykkelig for både menighed og byen og hvor menigheden siger farvel til en præst som de SÅ gerne vil beholde. Jeg har lavet afskedstalen selv om det jo ikke er lang tid siden jeg holdt en tale ved hendes indsættelse.

Til sidst har jeg lige en kommentar til referatet som sekretæren har indsendt. Der blev ikke sagt at præsten fastholder sin opsigelse. Dette emne blev slet ikke berørt. Samtidig så lovede jeg Margrethe Wind at vi skulle slutte menighedsrådet rigtigt af. Det talte vi om ude foran konfirmandstuen da mødet var slut. Det lovede jeg hende men da jeg kom ind var resten af rådet gået hjem.

Hele Sognet og jeg beder til at der findes en løsning på denne for os alvorlige sag.

Med venlig hilsen

Margit Kristensen

Egernsund