Egernsund den 22.02.2009
Da jeg er det man nok vil kalde en tro kirkegænger i vores sogn, tillader jeg mig hermed, at skrive til Dem for, at tilkendegive min mening mht. den strid der er kommet i vores sogn.
Da jeg var i kirke 1. juledag, oplevede jeg at Bjørn Leinum´s kone og 2 døtre skulle synge i kirken. Det var da efter min mening også ok, bortset fra, at de sang med krop og sjæl og med hænderne oppe over hovedet og lukkede øjne. Min vurdering var så, ok det er vel indlevelsen i sangen.
Men på en bænk nede i kirken, sad resten af fam. Også med hænderne over hovedet og tilbad med lukkede øjne. Dette er mere end hvad jeg vil sige er en alm. Kirkelig handling, når man kommer i en alm. Kristen kirke.
Dette virkede på mig meget frastødende…
Det jeg frygter er, at det er noget, som dét vi vil komme til, at opleve fremover i vores lille sogn, hvis disse indre missionske for lov til, at overtage den totale styring af kirken. Vi skal vel i bund og grund være bange for, at den næste præst vi kan få i Egernsund bliver én fra det indre missionske??
Dette er hvad jeg og flere fra vores by frygter!!!
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til, at sige, at Birgitte er en præst med hjertet på rette sted. Hun har formået, at få et liv i kirken igen som ikke har været der de sidste år. Det kan ikke være et tilfælde, at der pludselig er 3 x så mange mennesker i kirken en helt alm. Søndag. Det er både unge som gamle der kommer i kirken. Jeg har snakket med flere på min alder (sidst i 30érne) og yngre, som er gået med deres børn i kirken for, at støtte op omkring konfirmationsforberedelserne, men som så er fortsat med, at komme i kirken bagefter. Netop for, at høre på Birgitte som gør et rigtig godt stykke arbejde og holder nogle spændende og realistiske prædikener. Det jeg hører er netop, at hendes budskab fra prædikestolen gives på en måde så man finder den indre ro…og som man som menig mand kan forholde sig til…
Det at hun snakker sønderjysk med sine sognebørn gør, at selv små børn ikke tror hun er præst da hun er sig selv på en rigtig positiv måde. Men det viser bare, at det er Birgittes fortjeneste, den positive udvikling der er sket for vores kirke.
Efter min mening er Bjørn Leinum en ulv i fåreklæder. Han omgås sandhederne lidt for lemfældigt. Han begyndte onsdag den 18.02.09 på mødet i præstegården, at ville have sognebørnene over på sin side ved, at udnytte, at Birgitte igennem Dem havde fået ”mundkurv” på. Det ville sige, hun kunne hverken af- eller bekræfte det han sagde. Men da først Bjørn Leinum begyndte med, at en af de ting Birgitte ikke ønskede, at samarbejde omkring var hjemmebesøg hos sognebørnene, måtte han komme til for kort, da der heldigvis var én der fortalte, at Birgitte havde været til en stor hjælp for hende og hendes nu afdøde mand. Både under og efter ægtemandens sygdom og død. Netop ved et hjemmebesøg.
Det var med foragt, at jeg under mødet den 18.02.09 så, at Lisa Iversen og Kirsten Broe-Richter sad og grinede åbenlyst når sognebørnene gav deres mening tilkende.
Mht menighedsrådsmedlem Peer Mikkelsen, undrer det mig, at han overfor Jyske Vestkysten ikke kunne af-eller bekræfte om han var indre missionsk. Da der i lokal telefonbogen under stillingsbetegnelse står: MISSIONÆR
Jeg kan også bekræfte, at jeg igennem mit arbejde i hjemmeplejen i bl.a. Egernsund, er bekendt med, at Birgitte har været på hjemmebesøg.
Jeg mener heller ikke det er præsten eller menighedsrådets medlemmer der skal opsøge sognebørnene derhjemme. Men at det helt klart er sognebørnene der skal opsøge kontakten. Da det jo ellers netop er, at man hurtigt kommer ud i at folk vil føle sig presset til f. eks. De kirkelige handlinger….Det skal jo helst stadig være frivilligt, at komme i kirken…
Gennem mit arb. Ved jeg også, at de er mange af de ældre der er meget forarget over det der lige nu sker i vores by.
Vores datter synger i kirkekoret i Egernsund kirke. Også herfra er der kun godt, at sige om Birgitte.
Der er også et godt samarbejde imellem koret og præsten…
Da der var afskedsgudstjeneste i dag var der ca 175 mennesker i kirken. Der var folk i alle aldre og der var stående bifald for vores afgående præst. Men stadig med et lille håb om at de højere magter og De kære Biskop vil unde os vores præst igen.
Vil hermed håbe, at De, som er vores sidste håb til, at vi igen kan glæde os over, at komme i vores kirke, vil tage den helt rigtige beslutning og give vores sogn og vores præst endnu en chance til, at vise, at vores kamp ikke har været forgæves?!
Jeg ved med sikkerhed, at der ikke kommer til, at mangle nye medlemmer som vil stille op til et nyt menighedsrådsvalg.
Med venlig hilsen
Karina Oldager
Sundgade 77
6320 Egernsund