Jeg har lovet Kirkeministeren Birthe Rønn Hornbeck, Biskoppen og Provsten at dette møde skal foregå i en god og rolig ånd – så jeg vil nu forsøge at kaste lys over situationen.

På mit arbejde er jeg blevet truet på livet og også blevet lovet et par på kassen og det har da været hårdt i sig selv. Det er dog intet imod det der er sket for mig personligt, i menighedsrådet og ikke mindst i byen ja i hele området for den sags skyld i den sidste tid. Og ikke mindst er det meget hårdt at stå her – det er både frygteligt og samtidig bevægende, så jeg gør det så godt jeg kan. Jeg har valgt at følge mit hjerte vil også gerne kunne se mig selv i spejlet og ikke mindst sognet i øjnene og sige – ”jeg gjorde hvad jeg kunne” og hvis det ikke bliver som jeg håber – ja så må det være således.

I vores sogn er de allerfleste ganske almindelige kirkegængere. Vi kommer i kirken når vi har lyst og fordi præsten er rar og frisk, og  holder en god og sjov prædiken som relaterer til vores hverdag. Samtidig er det også vigtigt at hun er afholdt af alle aldersklasser og alle de ting passer jo på Birgitte. Og så kommer vi ikke mindst for hyggens skyld. Jeg ser altid glade mennesker som hilser på hinanden og har det rigtig godt. Ikke mindst så synes jeg jo at det er enormt hyggeligt ved kirkekaffen bagefter. Det er sådan vores kirke skal være og sådan den skal blive. Selv Biskoppen har udtalt at det er utrolig hyggeligt at komme her i Egernsund, her er sådan en varme. Tænk og så har Birgitte forøget kirkegangen fra ca 12 til et gennemsnit på ca. 35 hver søndag – det betyder da noget.

I 2008 kæmpede vi en brav kamp for ikke at blive lagt ind under Broager og også for at få vores helt egen præst. Begge dele lykkedes, men det skal ingen hemmelighed være at det var hårdt, men vi holdt fast og fik så lov til at få vores helt egen præst.

 Vi havde flere ansøgninger til præstestillingen men vi var i hele menighedsrådet enige om at vi ville springe både prøveprædiken og ansættelsessamtale over – da det var Birgitte vi ville have. Alle kendte jo Birgitte hun havde jo været vikar for David og blev jo faktisk betragtet som en af vore egne. Og det er hun jo stadigvæk.

I september var der så alle de indledende manøvrer i forbindelse med menighedsrådsvalget. Vi havde også et orienterende møde i Egernsund og der mødte da også nogle op. Bl.a. to nye som jeg ikke kendte og hvor den ene var blevet foreslået af næstformanden. Jeg kendte ikke deres kirkelige retning – om jeg så må sige – og det var nok også min fejl at der ikke blev lavet en præsentation - så begge kom ind. Samtidig blev stedfortræderne også skrevet op, så vi var et fuldt funktionsdygtigt menighedsråd. Så vi havde fredsvalg i Egernsund.

Under det konstituerende møde så var der en præsentationsrunde og her blev der heller ikke rigtig meldt ud hvad man rent kirkelig ville med Egernsund, kun at nu skulle vi i gang med en masse. Jeg fandt dog ud af at der pludselig var kommet 2 nye missionsfolk ind i menighedsrådet – så nu var der så tre.

Så det er her jeg mener at vi ikke mere er et bredt udsnit af sognet. Og det er jo i sidste ende sognets og ikke mindst jeres fejl kære tilhørere. I kom jo ikke da vi kaldte og så havde vi jo sikkert ikke stået her i dag. Det havde været mere reelt med et kampvalg – for så var hver enkelt på listen blevet nødt til at fortælle hvem man var hvad man stod for og hvad man ville med kirken i Egernsund.

Under et møde i aktivitetsudvalget blev der fremsat forslag om div. Ting og sager som skulle afholdes i kirkens regi. Her var foredrag med en missionær og samarbejde med en missionsk ungdomsskole mv. Samtidig så var der taget kontakt til Sundevedcentret om at levere mad. Alle disse nye ting kunne Birgitte ikke gå ind for, Det var meget imod hendes måde at ”drive” sådan en kirke og præstestilling på, så hun kunne med det samme se at det ville blive et stort problem i fremtidens arbejde. Hun var og er slet ikke stærk nok til hele tiden at sige nej til arrangementer som hun ikke mente var for hele sognet men for en meget snæver kreds af andre udefra.

Det var en 60% præstestilling ikke værd og vi skal jo her huske at Birgitte kun har søgt vores sogn fordi hun elsker at være i vores kirke og besøge sognebørnene, både i glade og tunge tider. Samtidig så var hun også i færd med at finde ud af at hun ville flytte permanent ind i præstegården. Kære venner, tænke at få en præst som VIL os så meget at hun siger nej til en højere løn i et større sogn. Det er da fantastisk.

Så derfor meddelte hun at hun ville sige sin stilling op. Jeg prøvede at mægle men jeg kunne godt høre at det her det kunne hun ikke arbejde med og det kunne hun slet ikke rumme. Hun lovede også at tænke over sagen men kl. 01,30 sendte hun mig en mail hvor hun havde taget beslutningen og havde sagt op og sendt dette til både Biskop og Provst. Birgitte ville ikke være med til at Egernsund Kirke skulle laves om til noget den ikke var.

Jeg blev så chokeret. Hvad var der lige der skete.

Jeg opfattede at resten af menighedsrådet var sådan – nå ja og så fløj jeg med på den gallaj. Og jeg skal da også indrømme at jeg var sur på Birgitte. Øv – ny præst igen hvad ville de andre sogne ikke tænke.

Vi havde så efterfølgende møde med Provsten og her blev vi så alle enige, også mig og det beklager jeg, om at fortsætte samarbejdet i menighedsrådet og at sige at Birgitte var holdt op af personlige årsager og at det ikke var menighedsrådets skyld.

Denne meddelelse satte jeg så på hjemmesiden og så startede telefonopringningerne. Nogle vidste hvad grunden var til Birgittes opsigelse og de mente at det var for galt at en fløj i menighedsrådet kunne sparke en så vellidt og engageret præst ud af vores sogn. Sådan lød ordene.

Jeg satte mig ned og tænkte. Margit, hvad har du lige gang i. Du er i færd med at lyve overfor folk og fortæller ikke sandheden om den reelle grund til Birgittes beslutning. Derfor valgte jeg om søndagen ved kirkekaffen at fortælle at Birgitte havde søgt sin afsked og at grunden var almindelig kendt og det kunne jeg bekræfte.

Jeg blev også efterhånden rigtig gal på det aktivitetsudvalg. Det bekræfter jo at man ikke ved hvilket sogn man bor i og da slet ikke ved hvilken præst man har siddende overfor sig. Man foreslår da ikke forskellige tiltag omkring Indre Mission når præsten er i en helt anden retning. Det skulle da give konflikter

Vi skal jo huske på at vi bor i et lille sogn hvor alle næsten ved alt om alle – så rygter løber stærkt. Derfor sandheden.

Og så rullede lavinen.

Jeg tænkte som så. Jeg sidder i et menighedsråd i et sogn og skal varetage sognets interesser. Jeg kan ikke sidde overhørig når alle jeg taler med vil gøre alt for at få Birgitte tilbage. Jeg er ”ansat” i sognet og har bl.a. pligt til at udføre det sognet ønsker, eller i hvert fald gøre det så godt som muligt.

Jeg sendte herefter en meddelelse til resten af menighedsrådet og sammen med kasserern Heidi, gjorde dem klart at vi støtter sognet og Birgitte.

Og så blev jeg ellers skældt ud. Så nu sidder der 4 i menighedsrådet som vil have en ny præst og 2 som vil beholde Birgitte. Og Birgitte vil jo meget gerne blive.

Så nu sidder vi her alle sammen og forsøger at få klarhed over en masse ting.

Vi har næsten ingen muligheder – og det er op ad bakke. Jeg siger det lige som en sidebemærkning – ordet orienteringsmøde må I aldrig glemme.

Menighedsrådet er jo lovligt valgt og man kan ikke sådan forlade rådet. Ifl.g Menighedsrådslovens § 15 er det menighedsrådet der afgør, om betingelserne er opfyldt og i alle tilfælde omkring udtrædelse af rådet i utide er det Biskoppen som har afgørelsen.

I samme lovs § 14 bestemmes følgende. Findes der ved et medlems afgang eller forfald ingen stedfortræder til at indtræde i rådet afgør Biskoppen om besættelse af den ledige plads kan udsættes til næste almindelige valg. Dog skal udfyldningsvalg finde sted, hvis rådets antal af valgte medlemmer er gået ned under halvdelen.

Selv om rådets antal af valgte medlemmer ikke er gået ned under halvdelen, kan biskoppen altså beslutte at der skal finde udfyldningsvalg sted. Et udfyldningsvalg går ud på at udfylde de tomme pladser, der blev konsekvensen af medlemmernes adgang.

I værste konsekvens så kan biskoppen beslutte at menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd. § 23 stk 3 i lov om valg til menighedsråd står der at så tiltræder de valgte medlemmer og præsten det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.

Der står samtidig i menighedsrådsloven at et menighedsråds valgte medlemmer ikke kollektivt kan melde sig ud af menighedsrådet, blot fordi de er utilfredse med den måde, hvorpå overordnede kirkelige myndigheder afgør sager, der vedrører menighedsrådskredsens anliggender. På den anden side tjener det som regel ikke noget formål at søge at holde utilfredse medlemmer fast på et medlemskab, selvom de pågældende medlemmer ved at opstille og blive valgt har påtaget sig de pligter, der er en følge af medlemskabet.

Så lige meget hvad der sker og hvad vi bestemmer os for så er det Biskoppen som har kompetencen i sådanne sager.

Kære menighedsrådsmedlemmer – lad os høre på sognet og lad os tage den rigtige afgørelse for både dem og Birgitte og lad os tænke på at skabe et godt og levende kirkeliv her i vores lille by.