9. marts 2009

Svar fra Margit Kristensen på pressemeddelelse og redegørelse indsendt af Peer Mikkelsen

Sådan blev det nuværende menighedsråd valgt  –  i korte træk

Først vil jeg knytte en kommentar til, at formanden havde opfordret sin mand til at stille op. Hvad har det med sagen at gøre, formanden havde også opfordret andre til at stille op, men de havde alle takket nej. Han havde for øvrigt sagt nej længe før orienteringsmødet, fordi han mente, det ville være problematisk, at begge ægtefæller sad i menighedsrådet sammen, selvom vi tidligere har haft begge ægtefæller siddende i menighedsrådet.

Jeg vil også knytte et par kommentarer til, hvordan menighedsrådet blev valgt, selvom det er blevet forklaret flere gange; der ligger også en orientering herom på Egernsunds hjemmeside. Der er endvidere sendt en nøjagtig beskrivelse af forløbet omkring orienteringsmødet til Biskoppen.

Jeg vil blot ganske kort meddele, at Leif Møller Jensen og Peer Mikkelsen begge blev foreslået til menighedsrådet. Da Peer Mikkelsen fortalte, at han havde 6 års erfaring i menighedsrådsarbejde, trak Leif sig med den begrundelse, at han ikke havde sådan en erfaring. Herefter sagde Peer Mikkelsen ”ja” og Bjørn Leinum nikkede, for ligesom at sige, at Peer Mikkelsen skulle modtage valg. Leif blev herefter valgt som 1. suppleant.

Der blev ikke foretaget nogen præsentation af de nyvalgte; og selv om der skrives noget i redegørelsen om, at rygter løber stærkt i en lille by, ja så kan der jo ikke løbe rygter over noget eller nogen, når ingen ved, hvem de er. Personligt anede jeg ikke noget om Peer Mikkelsen og Bjørn Leinum og deres kirkelige holdninger.

Der skal dog ingen tvivl være om følgende. Var der sket en dyberegående præsentation og spørgen ind til, hvem man var, og hvad man stod for under mødet, så var der blevet udskrevet kampvalg. Så kunne sognet jo selv tage stilling til menighedsrådets sammensætning. Det kan jo ikke passe, at man skal gå ind på Google for at finde ud af at, det er personer fra Indre Mission og fra Luthersk Mission, man sidder sammen med i menighedsrådet. Det næstformanden tidligere har sagt i pressen, om at der ikke findes fløje i menighedsrådet, er direkte usandt.

Til de to næste afsnit om menighedsråd og om Indre Missions køb af Egernsund er der ingen kommentarer.

Kommentar – præsten sagde op.

Som præst er man ganske klar over, hvad Indre Mission og Luthersk Mission er for størrelser – ingen tvivl om det. Det har ikke noget med de personer at gøre, men med de holdninger disse trosretninger har, samt at de ikke er repræsentative i et sogn som vores. Det, at der ikke blev diskuteret holdninger eller kirkesyn med de nye medlemmer i menighedsrådet, er en stor fejl.

Præsten, Birgitte Christensen, vidste vi jo, hvad hun stod for; det havde hun både på det orienterende møde og igen på det konstituerende møde helt klart gjort os opmærksomme på. Derfor er det ikke særlig næstekærligt med det samme at komme med forslag, som man inderst inde godt ved, hun ikke ville være med til.

Præsten har hele tiden samarbejdet med skolen. Borgerforeningen har hun heller ikke noget imod at samarbejde med, det ved alle jo i sognet. Det har hun aldrig sagt nej til. Det er først nu, at vi har fået et samarbejde i gang med skolen, og det er ene og alene Birgittes fortjeneste. Jeg vil i den forbindelse henvise til Egernsunds hjemmeside www.egernsund.dk, hvor Birgittes afskedstale er lagt ind, og hvor hun gør rede for baggrunden for sin opsigelse.

 

Kommentar – ubehageligt menighedsmøde

Formanden skrev til alle for at få en accept af, om menighedsrådsmødet kunne ændres til et menighedsmøde. Der blev ikke i forespørgslen/mailen givet besked om, at mødet havde ændret karakter. Heri var I alle blevet gjort bekendt med, at det ikke kunne finde sted, uden at I accepterede dette. Jeg kunne på min mail se, at I alle havde læst mailen, men ikke givet svar tilbage.

Jeg havde aftenen før mødet talt med Peer Mikkelsen om, hvorvidt det var en mulighed for, at der under et punkt på dagsordenen kunne afholdes et menighedsmøde og havde samtidig fortalt, at der var en mail undervejs, som formanden gerne ville have svar på. Der kom dog aldrig et svar fra nogen af jer. Så det med den skjulte dagsorden kan helt klart tilbagevises.

I blev inden mødet spurgt, om I var villige til, at et punkt på dagsordenen blev ændret til et menighedsmøde, da der lå skriftlige ønsker fra sognet herom; ligesom formanden i henhold til menighedsrådslovens § 41 ville anmode om, at der blev holdt et sådant møde. Fristen var kort, det er rigtigt, men menighedsmødet skulle jo afholdes alligevel, bl.a. på grund af nævnte skriftlige ønsker fra sognets menighed. I accepterede alle den ønskede ændring til dagsordenen.

Til det sidste afsnit vil jeg bare sige at formanden overhovedet ikke piskede nogen form for hadefuld stemning op. Det kan på det kraftigste tilbagevises og beskyldningerne er fuldstændig ude af proportioner med de faktiske omstændigheder.

Formanden valgte at fortælle sandheden om Birgittes Christensens afsked, og om at menighedsrådets sammensætning er uheldig og ikke er repræsentativt for sognet. Den hadefulde stemning, som I udtrykker det (jeg vil nærmere betegne det som en meget negativ holdning) opstod først efter at formanden og kassereren meddelte, at de på baggrund af omstændighederne agtede at forlade menighedsrådet, idet næstformanden kvitterede for meddelelsen ved at klappe.

Kommentar – trusler om tæskehold

Det er ganske rigtigt, at Leif Møller Jensen fortalte, at han var blevet ringet op og tilbudt et tæskehold. Dette var blevet tilbagevist i kraftige vendinger med, at sådan noget tog alle klart afstand fra og sådan var folk ikke i Egernsund.

Kommentar – underskriftindsamling på et usikkert grundlag

Underskriftindsamlingen er formuleret således, at sognets beboere skriver under på, at de ønsker et menighedsråd, som rent kirkeligt repræsenterer hele sognet, og ikke et menighedsråd, der via et fredsvalg har en sammensætning, der kun repræsenterer en minoritet i menigheden. Sognets beboere er samtidig gjort bekendt med, hvad der i yderste konsekvens vil kunne ske, hvis det nuværende menighedsråd bliver siddende, og ingen kommer til hverken arrangementerne eller i kirken om søndagen på grund af uoverensstemmelserne med menighedsrådet. Der vil kunne ske sammenlægning med en af de omkringliggende sogne. Der lægges jo sogne sammen rundt omkring på grund af tilbagegang i kirkegangen. Det ville give biskoppen en god begrundelse for at en sådan sammenlægning. Der henvises igen til orienteringen fra mødet den 18. Februar 2009.

Der er ingen, der er blevet ført bag lyset, det kan på det kraftigste tilbagevises.

Alle, der er blevet besøgt i forbindelse med underskriftsindsamlingen, har fået en grundig orientering fra underskriftindsamlerne.

 

Kommentar – menighedsrådets sammensætning fra tidligere perioder

Det er ganske rigtigt, at der altid har siddet missionsfolk i menighedsrådet. Det har ikke været noget problem, da disse personer aldrig har forsøgt at trække præsten i en bestemt retning. De, der har siddet i menighedsrådet, har haft en helt klar fornemmelse af, hvad det var for et sogn de repræsenterede, og hvilken præst man havde.

De seneste år har der imidlertid altid været 7 personer i menighedsrådet, så de ”kultur-kristne”, om jeg så må sige, har altid haft flertallet. De personer, der repræsenterede ”missionsfløjen” har endvidere ikke været særligt aktive, idet der var mange møder, hvor de ikke deltog, og hvor deres opgaver til dels blev varetaget af andre i menighedsrådet.

 

Kommentarer (papir nr 2)

I skriver i kommentarerne, at Birgitte Christensen ”efter utallige vikariater atter har valgt at søge nye græsgange”.  Hun har vikarieret i 6 forskellige sogne, hvor det ene var hos os under Davids orlov. Det er da fornuftigt, at man prøver de forskellige sogne, for at finde ud af, hvor man som præst bedst passer ind –  NEJ  - Birgitte Christensen ikke valgt at finde andre græsgange;  det er hermed tilbagevist.

Det kan også på det kraftigste tilbagevises at formanden havde ”en skjult dagsorden om at smide de tre såkaldte missionske medlemmer ud, sammen med næstformanden” Det er slet ikke rigtigt og her henviser jeg igen til orienteringen fra den 18.februar 2009. De blev dengang sagt, at vi som et samlet menighedsråd skulle tage den rigtige beslutning til sognets bedste – men det ville I ikke være med til. Så den påstand er fuldstændig ukorrekt.

 

Formanden og kassereren har på nuværende tidspunkt fået samme frist som jer til at melde tilbage til biskoppen om vores fortsatte virke i menighedsrådet.

De andre punkter er beskrevet ovenfor sammen med kommentarer til den orientering som I også har vedlagt.

Hvis I er gået ind i menighedsrådet, fordi I ønsker at arbejde for kirkens liv og vækst, kan det undre,  at der bl.a. til pressen og formanden bliver udtalt,  at man er ligeglad med, hvad sognet mener.

Det kan da også undre, at man som menighedsrådsmedlem overfor sognet vælger at fortie den reelle årsag til præstens opsigelse. Samtidig lukker I øjnene for, hvad der kan ske med sognet og kirkegangen, hvis I bliver siddende. I kan jo bare tænke på pensionistsammenkomsten og kirkegangen sidste søndag.

Det ville have klædt jer. hvis I med det samme var kommet med en redegørelse og ikke først 13 dage senere - efter at 754 underskrifter blev afleveret til biskoppen.

Der skal ikke herske tvivl om, at det vi hele tiden har kæmpet for, stadigvæk står ved magt. Et menighedsråd som er repræsentativt for sognet samt at Birgitte Christensen skal tilbage som vores præst.